Ser du på dig selv med hårde øjne, der dømmer alt, hvad du gør?
Alt hvad du er?
Er der en stemme inden i dig, der fortæller dig:
💔 "De gider mig ikke..."
💔 "Jeg er ikke noget værd..."
💔 "Jeg kunne ligeså godt bare forsvinde..."
💔 "Jeg duer ikke til noget..."
💔 "Jeg er ikke god nok..."
Hvis du kan nikke genkendende til bare én af de sætninger, spørg da dig selv:
Hvem har lært mig at se sådan på mig selv?
For det er IKKE bare, sådan du er.
Det er noget du har lært tidligt i din barndom.
Mon det er igennem dine forældres øjne, som måske (bevidst eller ubevidst) dømte det du gjorde som forkert?
Eller måske så du dem snakke sådan til sig selv, og du lærte derfor at tale til dig selv på samme måde?
Det kan også være, at dine forældre i barndommen har lært dig at se på dig selv med kærlige og blide øjne i stedet?
Så genkender du nok sætningerne nedenfor.
Uanset hvad, er du velkommen til at bruge sommeren på at fortælle dig selv:
❤️ "Jeg er elsket som mig."
❤️ "Jeg er nok."
❤️ "Jeg er fri til at være mig."
❤️ "Jeg er værdifuld."
❤️ "Jeg er fuldstændig, som jeg skal være."
For vi er alle fulde af fejl og fuldkommen perfekte, som vi er.
Må du have en helt igennem smuk sommer med masser af ro, nænsomhed og eventyr 🌻🌞
Kærligst,
Belinda
Comments