
MODERSKAB, GRAVIDITET & EFTERFØDSEL
Terapi til graviditet, fødsel og tiden efter til dig, der er kommende eller nybagt mor og ønsker støtte, omsorg, ro og forståelse i din overgang til moderskabet.
Når et barn fødes, fødes en mor – og det er en bevægelse, der kan åbne for den største kærlighed og sårbarhed.
Jeg tilbyder et kærligt rum til dig, der står midt i en af livets mest gennemgribende forandringer. Til det, der føles smukt og meningsfuldt, men også til det, der kan opleves som overvældende, skamfuldt, forvirrende og ensomt.
Graviditet, fødsel og tiden efter kan vække de dybeste sår i os, og det er for mange en tid, hvor behovet for støtte, ro og omsorg er særligt vigtigt.
Her arbejder vi nænsomt med at skabe kontakt til dig selv og dine ressourcer, så du ikke står alene i det, du er ved at blive til.
.png)
GRAVIDITET
Graviditeten er ikke kun en tid, hvor et barn vokser frem – det er også en tid, hvor noget nyt fødes i dig.
Jeg tilbyder et rum, hvor du kan lande mere fuldt i dig selv i mødet med dit lille barn, der vokser i maven. Hvor vi sammen undersøger vi de erfaringer, ressourcer og eventuelle sårbarheder, du bærer med dig.
Vi arbejder med:
❥ Din egen fosterhistorik – din kropslige hukommelse og de prægninger du har med dig fra livet i livmoderen, fordi vores allerførste erfaringer med at være til og være forbundet ofte lever videre i kroppen. Det er oftest ikke noget vi husker direkte, men noget der lever ubevidst i os, som vi sammen afdækker i løbet af forløbet.
❥ Prænatal tilknytning – at styrke relationen og kontakten mellem dig som mor og din baby i maven. Gennem nærvær, kropslig opmærksomhed og bevidst kontakt styrkes forbindelsen mellem jer.
FØDSEL
Når vi nærmer os fødslen, kan det være værdifuldt at vende blikket mod vores egen fødselshistorie.
Jeg tilbyder et rum, hvori vi sammen kan lade kroppen få mulighed for at udtrykke og forløse den fødselshukommelse, den bærer på, og hvor nye, helende bevægelser kan få plads til at opstå.
Vi arbejder med:
❥ Din egen fødselshistorik – din kropslige hukommelse og de prægninger du har med dig fra din egen start på livet.
Hvordan blev du selv født?
Hvilke erfaringer og prægninger bærer din krop med sig i forhold til det at komme til verden – og i forhold til det at skulle føde et barn?
❥ Hvis du tidligere har født, vil der også være plads til at undersøge og bearbejde de erfaringer, du har med dig her, inkl. eventuelle fødselstraumer.
EFTERFØDSEL
Tiden efter fødslen kan være fyldt med kærlighed, omvæltning, glæde, sorg, træthed og alt det, der findes imellem.
Jeg tilbyder et rum, hvor du kan lande som mor, til dig der ønsker støtte i efterfødselstiden – et sted, hvor dine oplevelser kan få lov til at lande, og hvor du selv kan få lov til at lande i dit moderskab.
Vi arbejder med:
❥ At lande som mor – blid kropsterapi og massage der støtter dig i at møde din krops med omsorg og skabe plads til alt det, den har gennemgået og fortsat gennemgår. Her er der plads til at blive holdt, støttet og mødt i den dybe transformation, som moderskabet er.
❥ Efterfødselsreaktioner samt eventuelle fødselstraumer – måske blev fødslen anderledes, end du havde håbet, eller måske bærer din krop stadig på oplevelser, følelser eller sansninger, som har brug for at få plads til at blive mødt og integreret.
Alle sessioner består af både samtaleterapi, blid kropsterapi samt guidet energiarbejde på briks.

"Don't hold the baby, hold the mother."
.png)
Der findes et gammelt ordsprog, som siger: It takes a village to raise a child. Men efter min mening handler det ikke først og fremmest om, at der skal en landsby til for at passe et barn.
Det, vi mangler i vores kultur, er at passe på mor.
For sandheden er, at vi mødre som regel er utrolig gode til at tage os af vores børn. Vi mærker, vi tilpasser os, vi bærer, vi giver. Men alt for ofte glemmer vi at spørge:
Hvem holder mor? Hvem sørger for, at hun bliver mødt, næret, støttet og holdt, mens hun selv holder så meget?
At blive mor er en af de største transformationer, et menneske kan gennemgå. Når et barn fødes, fødes en mor. Og denne fødsel fortjener omsorg, opmærksomhed og plads. Jeg tror på, at jo mere vi selv får lov til at modtage kærlighed, omsorg og støtte, desto mere kan vi give videre til vores børn. Ikke fordi vi skal præstere mere som mødre, men fordi vi også er mennesker med behov for at blive holdt.
