top of page
Grøn baggrund rodkraft.png

Privatlivspolitik 

PRIVATLIVS- / PERSONDATAPOLITIK FOR RODKRAFT - TERAPI V. BELINDA ANGCENIA 

 

Det er vigtigt for mig, at du som min klient ved, at jeg indsamler, behandler og opbevarer personlige og personfølsomme oplysninger om dig, når du går i et terapeutisk forløb hos mig. Grunden til at jeg gør dette er først og fremmest for at støtte dig allerbedst i dit forløb hos mig, samt for at overholde de lovmæssige krav vedr. GDPR/Persondataforordningen.  

Jeg ønsker, at du føler dig så tryg som mulig under dit forløb hos mig, og jeg bestræber mig på total gennemsigtighed i forhold til min behandling af oplysninger om dig.

 

Du kan læse min privatlivspolitik lige her:  

 

 

Privatlivspolitik

 

 

Introduktion

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan jeg bruger og beskytter personlige informationer, som jeg kommer i besiddelse af i forbindelse med:

  • dit besøg på denne hjemmeside

  • dit besøg på min Facebook-side

  • mailkorrespondance

  • telefon (opkald og sms)

  • formularer på min hjemmeside www.rodkraft.nu 

  • og i forbindelse med terapi-forløb hos mig

 

Alle personlige informationer, som du giver til mig, vil kun blive brugt i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Accept

Når du indgår et samarbejde med mig, accepterer du de betingelser, der er beskrevet i denne privatlivspolitik. Der kan være særlige tilfælde, hvor du vil modtage en samtykkeerklæring inden din opstart på et terapeutisk forløb hos mig, hvormed du accepterer vores videre samarbejde. Heri bliver du informeret udførligt om, hvad du giver samtykke til. Samtykket er frivilligt. 

Dataansvarlig

Dataansvarlig for Rodkraft  er

 Belinda Christensen

 Mail kontakt@rodkraft.nu

 Telefon 27632494

Formål og lovgrundlag for indsamling af oplysninger

Når jeg indsamler oplysninger om dig, gør jeg det med bevidsthed og med specifikke formål for øje, som beskrevet her:

MobilePay

Når du er kunde hos mig, kan du betale med MobilePay. Dermed opbevares dit navn, telefonnummer og økonomiske transaktioner indtil MobilePay sletter disse oplysninger.

Disse oplysninger opbevares i henhold til Artikel 6, stk. f.

Mail og sms

Når vi skriver sammen via mail eller på sms, ligger jeg inde med de oplysninger, du skriver til mig. Derudover opbevarer jeg din mailadresse, telefonnummer samt dit navn.

Jeg benytter sikker mail (krypteret), og sms gemmes kun, hvis de er relevante for vores samarbejde. I det tilfælde gemmes de i din journal, beskrevet herunder. Formålet med indsamling og opbevaring er, at kunne besvare og hjælpe dig i de oplysninger og eventuelle spørgsmål, du skriver til mig om.

Disse oplysninger opbevares i henhold til Artikel 6, stk. a.

Besøg på min hjemmeside

Når du besøger min hjemmeside, kan du benytte dig af min kontaktformular. Den videresender dine oplysninger til mit mailsystem og disse behandles som beskrevet ovenfor.

Disse oplysninger opbevares i henhold til Artikel 6, stk. a og b.

Cookies

Min hjemmeside benytter cookies, der er nødvendige for at min side fungerer korrekt. Der indsamles altså ikke oplysninger om dig ved besøg på www.rodkraft.nu medmindre du går ind og specifikt vælger dette til via Cookies indstillingerne.

Disse oplysninger opbevares i henhold til Artikel 6, stk. a.

Klient i forløb

Når du indgår i et terapeutisk forløb hos mig, fører jeg journal over vores samtaler/sessioner. Dette gør jeg for at kunne støtte dig bedst muligt undervejs i forløbet.

Mange af oplysningerne i journalen karakteriseres som følsomme personoplysninger, og disse vil du blive bedt om at give udtrykkeligt samtykke til i separat formular. I denne samtykkeerklæring vil du blive oplyst om, hvilke informationer, jeg indhenter og opbevarer.

Andre oplysninger er nødvendige for vores samarbejde og skal opbevares for at dokumentere særlige regnskabsmæssige oplysninger. Dette drejer sig om navn, adresse, telefonnummer, mailadresse samt eventuelle økonomiske oplysninger, der er nødvendige i forhold til transaktioner m.v.

Disse oplysninger opbevares i henhold til Artikel 6, stk. a og b.

Videregives dine oplysninger?

Klient i forløb

Jeg går løbende i supervision hos Lene Ince v. Tobias Skolen, og derfor kan oplysninger fra journaloptegnelser blive videregivet i anonymiseret form til dem. Jeg bestræber mig altid på at anonymisere dig bedst muligt og på den måde have din sikkerhed og integritet for øje.

Øvrige oplysninger

Jeg videregiver ikke oplysninger om dig til andre, medmindre det bliver mig pålagt i henhold til lovgivningen, eller hvis du udtrykkeligt har givet dit samtykke til videregivelse.

Facebook

Via min virksomheds Facebookside https://www.facebook.com/rodkraftterapi indsamler og behandler Facebook personoplysninger, når du besøger denne. Formålet med brugen af en Facebookside er for at tydeliggøre min virksomheds tilstedevær og markedsføre for potentielle læsere og klienter, besvare henvendelser og lignende beslægtede formål. Siden er administreret af Belinda Christensen, og jeg følger Datatilsynets gældende retningslinjer omkring det delte dataansvar og tilstræber mig på at sikre, at de besøgende på min Facebook-side får information om persondata under afsnittet ”Om.” Hvis du ikke ønsker at dine oplysninger behandles via Facebook, bedes du undgå at besøge min virksomhedsside, da det ikke er gjort muligt for mig at ændre indstillinger herom.

Link til Facebooks privatlivspolitik: https://www.facebook.com/privacy/explanation?hc_location=ufi

Kontrol af dine personlige informationer

Du kan til enhver tid skrive til mig på kontakt@rodkraft.nu for at sikre, at jeg har de korrekte data liggende om dig. Hvis vi bliver opmærksomme på, at der er ændringer i dine oplysninger, retter jeg disse til hurtigst muligt.

Sletning af informationer

Økonomisystem

De data, der er nødvendige i forhold til mit økonomisystem, opbevares i henhold til lovgivningen i 5 år plus indeværende år. Herefter vil de blive slettet. Jf. Regnskabsloven.

Journal

Oplysninger og fortegnelse over vores fælles arbejde i terapiforløb opbevares i 6 måneder efter, at du har afsluttet et samarbejde hos mig. Begrundelsen for dette er at bevare muligheden for eventuelt at fortsætte samarbejdet, hvis det skulle blive nødvendigt på et senere tidspunkt.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Dette vil ikke påvirke vores samarbejde, udover at det vil blive vanskeligere at støtte dig på samme gode måde, som hvis jeg havde journaloptegnelser.

Ønsker du at få slettet dine oplysninger inden 6 måneder efter afsluttet samarbejde, kan du skrive til mig på kontakt@rodkraft.nu. Herefter vil de blive slettet inden for 3 uger.

Mail og sms
Jeg sletter mails fra dig efter 3 mdr. Hvis der er noget, der er vigtigt i forhold til et eventuelt forløb hos mig, vil de blive gemt i journal i sikkert system jf. ovenfor.

Sms slettes straks, medmindre der er noget, der er relevant at gemme. Disse gemmes så ligeledes i henhold til ovenstående.

Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger jeg har indsamlet, og som jeg opbevarer og behandler om dig.

Du kan til enhver tid kræve berigtigelse, gøre indsigelse eller få begrænset behandlingen af dine personoplysninger.

I tilfælde af samtykkeerklæring, kan du tilbagekalde den.  

Ønsker du at gøre ovenstående, så kontakt mig på kontakt@rodkraft.nu.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende min Privatlivspolitik er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@rodkraft.nu eller på telefon 27632494.

Klage

Ønsker du at klage over min behandling af dine personoplysninger, kan det ske til Datatilsynet, Borgergade 28, 1300 København K, tlf. 33193200 eller via e-mail dt@datatilsynet.dk

Denne privatlivspolitik gælder for:

Belinda Angcenia Christensen
Rodkraft - Terapi v. Belinda Angcenia

Holstebrovej 50, k., 7400 Herning

kontakt@rodkraft.nu
Tlf. 27632494

bottom of page