Har du hørt dig selv sige, at du er en perfektionist?
Gør du nogle gange ting for at please andre, men som i sidste ende faktisk sårer dig selv?
Eksploderer du nogle gange i vrede, men fortryder inderligt bagefter, da det egentlig ikke var "dig"
Helt essentielt set er delpersonligheder en effektiv måde at overleve i verden på. Det er en slags forsvarsstrategi som skabes på et tidspunkt i livet, hvor vi erfarer, at vi ikke må eje vores oprindelige kernekvaliteter eller har brug for at beskytte dem.
De fleste af os besidder flere forskellige delpersonligheder, strategier for hvordan vi bedst håndterer bestemte situationer, hvor det vakte nervesystem fortæller os, at vi har brug for beskyttelse.
Kender du f.eks. til
- Pleaseren?
- Kontrolfreaken?
- Offeret?
- Humoristen?
- Perfektionisten?
Dette er blot nogle af de delpersonligheder, som lever inde i mange af os. Hvis ikke vi arbejder med dem og de indre børn inde i os, som de i princippet beskytter, kan vi komme til at tro at de ER os. Altså at vi er denne delpersonlighed, dette forsvar.
Det kan være utroligt givende at få opmærksomhed på de dele, der lever i os, og hvordan de påvirker vores relation til os selv, andre og verden i sig selv.
Hvis ikke du allerede arbejder med dine delpersonligheder og du er interesseret, anbefaler jeg at finde en psykoterapeut, som du kan arbejde sammen med.
Men nu hvor julen og restriktionerne er over os, vil jeg også gerne anbefale bogen "Bliv bedste ven med dine værste sider" af Hal og Sidra Stone og "Sjælens Længsel" af Lars Sørensen, der måske kan hjælpe til mere bevidsthed på det, der lever inde i dig.
Jeg ønsker dig en god rejse ind i dig selv ❤
Comments