Lidt om afslutninger 🍁
- Belinda Angcenia

- 31. okt. 2025
- 1 min læsning
Der er mange afslutninger i mit terapirum for tiden. Om lidt over to uger går jeg på barsel, og jeg mærker virkelig i den her tid, hvor meningsfuldt det er at få lov til at runde forløb af — sammen med de mennesker, jeg har vandret med gennem længere tid.
I weekenden er det de dødes dag 💀🕯🏵 — en dag hvor man i Mexico hylder døden som en ligeså naturlig og vigtig del af livet som fødslen.
På samme måde rummer ethvert terapeutisk forløb en livscyklus i sig - et første møde og en afslutning. En god afrunding på et helende forløb er ikke bare et punktum, men et rum, hvor vi kan mærke betydning, taknemmelighed og måske også sorg.
For afslutninger kan vække hengemte følelser og gamle relationelle mønstre:
🧡 Sorg, taknemmelighed, kærlighed, vrede.
🧡 Nogle får måske lyst til at flygte, trække sig, undgå at mærke – måske fordi noget i os husker den dybe smerte fra tidligere forladthed eller savn.
Men hvad sker der, hvis vi i stedet tør give relationen og forløbet betydning? Hvis vi tør være i det, der rører sig – både det smukke og det smertefulde? 🔥
Et godt terapiforløb, en sand helende vandring, kræver både en god begyndelse og en god afslutning.
Og jeg mærker dyb taknemmelighed over al den sårbarhed, mod og kærlighed, der fylder i mit terapirum i den her smukke efterårstid. Hvor hver afrunding er sin egen lille ceremoni, ligeså unik som det menneske, hvis rejse hos mig slutter.
TAK til alle jer🕯️💛🍁✨️🏵





Kommentarer