Helt fysisk kan dette tidlige forsvar generelt ses på kroppen ved at hovedet ‘knækker’ til den ene side og afskærer energien fra enten at løbe fra hovedet og ned i kroppen eller fra kroppen og op i hovedet.
Skuldrene vil typisk være trukket fremad, og virker som om, at de ikke helt er ‘rigtigt’ hæftet fast på kroppen. Hofter og ben opfører sig på samme måde, og hoften er enten skudt lidt for meget fremad eller bagud.
Vi vil have en følelse af manglende jordforbindelse, og vi kan have en tendens til at trække fødderne op under os selv eller tit lide af kolde fødder.
Sidst men ikke mindst vil højre og venstre side af kroppen være forskelligt udviklet, og der vil oftest være én af siderne, der føles “mest rigtig” eller stærkere end den anden.
Uanset hvad der ligger til grund for det tidlige traume, vil det have konsekvenser for vores selvfølelse og tilliden til os selv, andre mennesker og livet generelt. Vi bliver bange for at leve livet, fordi starten af vores liv føltes overvældende, farligt og utrygt. Og vi bliver bange for døden, fordi vi ikke tør leve livet.
Derfor må det terapeutiske arbejde altid have fokus på både krop, følelser og sind. Vi må genskabe forbindelsen mellem kroppens symptomer samt vores følelser og tanker, og forløse de hukommelser fra det tidlige traume, som vi (ofte ubevidst) bærer på.
For at træde ud i livet igen og begynde at leve det liv, vi inderst inde længes allermest efter.
For at have tillid til, at vi godt må være her, at vi er ønskede lige præcis, som vi er.
🌟 Hvem er du, når du står 100% ved, den du er?
🌟 Hvem er du, når du har fuld tillid til dig selv og til livet?
Kærligst,
Belinda
Comments